Akademivej station er beliggende i den sydlige del af Danmarks Tekniske Universitets (DTU) og dermed centralt for rigtig mange studerende og ansatte. Akademivej station ligger med kort gåafstand til flere kollegier og lejlighedsbyggerier. Letbanen forbinder DTU med handels-, café- og kulturlivet i Lyngby Centrum samt med i alt seks S-togsstationer og forstæderne vest og syd for København
Næste afgang:

Foruden DTU ligger det tekniske gymnasium H. C. Ørsted Gymnasiet og handelsgymnasiet U/Nord cirka én kilometer fra Akademivej station. Gymnasierne og stationen er forbundet med gang- og cykelsti via tunnel under motorvejen.
Fra Akademivej station er der ca. 500 meter til de store lejlighedsbebyggelser omkring Carlshøjvej, Sorgenfrigårdsvej og Lyngbygårdsvej. Der er én kilometer at gå til Lyngby Idrætsby med bl.a. fodboldstadion, svømmehal og tennisbaner.
Vedligeholdelsesarbejde kan kræve, at dele af eller hele Letbanestrækningen lukkes ned i en periode, så arbejdet kan udføres sikkert. Arbejdet udføres om aftenen og natten for at påvirke så få passagerer som muligt.
Der kan også forekomme større eller længerevarende ændringer i driften på grund af pludselige driftsforstyrrelser, som kræver, at Letbanen ikke kan køre på dele af eller hele strækningen i en periode.
Ved disse midlertidige lukninger opfordres passagererne til at anvende andre transportformer, f.eks. cykel, tog og bus, ligesom Letbanen i disse tilfælde tilbyder Letbanens passagerer erstatningsbusser. Passagererne skal dog forvente længere rejsetid med erstatningsbusserne end med Letbanen.
Du kan på kortet se, hvor du kan finde erstatningsbussen på din station.