Samfundsansvar

For Hovedstadens Letbane er CSR en naturlig del af selskabets kerneforretning, både i forhold til anlæg og siden drift af letbanen. Hovedstadens Letbane er et offentligt ejet selskab med et public-service-formål. Kerneproduktet er etablering og drift af elektrificeret kollektiv transport, og derfor falder mange af selskabets aktiviteter inden for områder, der traditionelt betegnes som CSR.

God selskabsledelse

Hovedstadens Letbane arbejder systematisk med god selskabsledelse og følger en række anbefalinger for god selskabsledelse.

Anbefalinger for god selskabsledelse
Hovedstadens Letbane er et offentligt ejet selskab, der agerer på forretningsmæssige vilkår. Det betyder, at vi arbejder systematisk med god selskabsledelse og som udgangspunkt følger Anbefalinger for god selskabsledelse i aktieselskaber.

Anbefalingerne er udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse, der er nedsat under Erhvervsministeriet. Komitéen fastlægger anbefalinger, der skal understøtte god selskabsledelse og være med til at sikre tillid til selskaber i Danmark.

Hovedstadens Letbane foretager årligt en vurdering af, hvorvidt selskabets interne politikker, strategier og selskabsdokumenter i øvrigt lever op til anbefalingerne for god selskabsledelse.


Statens ejerskabspolitik
Hovedstadens Letbane anvender desuden aktivt Statens Ejerskabspolitik som en del af god selskabsledelse i Hovedstadens Letbane. Vi foretager årligt en vurdering af, hvorvidt selskabets interne politikker, strategier og selskabsdokumenter i øvrigt lever op til kravene i Ejerskabspolitikken.

Hovedstadens Letbanes kompendium for god selskabsledelse
Hovedstadens Letbane har samlet de ledelsesdokumenter, der årligt vurderes i forhold til anbefalinger og krav.
Kompendium for god selskabsledelse (inkl. selskabets vedtægter)

FN's Global Compact

Hovedstadens Letbane har tilsluttet sig FN’s Global Compact, som er verdens største frivillige initiativ inden for CSR. FN’s Global Compact-principper bygger på internationalt anerkendte konventioner inden for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af korruption. Ved at tilslutte sig Global Compact forpligter selskabet sig til at gøre de ti principper til en del af forretningsaktiviteterne og årligt at rapportere til FN om status på indsatsen. 
Læs mere om FN's Global Compact her