DA|EN
  • Køreplan
  • Kundeservice
  • Drift og service
  • Den nordlige strækning
  • Testkørsel
  • Billetter
  • Nyheder
  • Om os
  • Hovedstadens Letbane
  • Nyheder
  • Fuld drift i 2026 og stærk passagervækst i sigte

Hovedstadens Letbane

Metrovej 5
2300 København S

Email: info@dinletbane.dk

Telefon: 72 42 45 00

Om os

  • Historik
  • Bestyrelsen
  • Job

Rejs med Letbanen

  • Billetter
  • Kundeservice

Genveje

  • Kontakt
  • Presse
  • Privatlivs- og persondatapolitik
Opdateret: 10. mar. 2026

Fuld drift i 2026 og stærk passagervækst i sigte

Hovedstadens Letbane går et historisk år i møde. Efter den fulde åbning til august forventer selskabet i omegnen af 12.000 daglige passagerer allerede i år.

Del artiklen:

I dag udkommer Hovedstadens Letbanes årsrapport for 2025. Heraf fremgår det, at 2026 bliver et historisk år for Letbanen, når den fulde strækning fra Ishøj i syd til Lundtofte i nord åbner for passagerer. 


Med 17 nye stationer, 5-minutters drift i dagtimerne og en markant udvidelse af det samlede betjeningsområde forventes Letbanen at få en central rolle i hovedstadens kollektive trafik, og passagertallene afspejler allerede det store potentiale.

Højt passagertal allerede før fuld åbning
Fra åbningen til årsskiftet har Letbanen haft cirka 320.000 passagerer. Gennemsnittet på hverdage ligger på 5.400 passagerer, hvilket er langt over det forventede niveau for projektets første måneder. De første kundetilfredshedsmålinger viser desuden, at 86 % af passagererne er tilfredse eller meget tilfredse, og en stor del vil anbefale Letbanen til andre. 

Forventninger til 2026: 2,4 millioner passagerer i år
Med den fulde åbning til august 2026 forventer Hovedstadens Letbane 2,4 millioner passagerer i 2026, støttet af både hyppigere afgange og et væsentligt større opland af arbejdspladser, uddannelsessteder og knudepunkter langs Ring 3-korridoren. 

I fuld drift forventes omkring 12.000 daglige passagerer – et tal, der forventes at stige gradvist til omkring 38.000 daglige passagerer i 2030, når rejsemønstre stabiliseres og befolkningens kendskab til Letbanen øges yderligere. 

Letbanen får markant større gennemslagskraft med åbningen i nord
Om kort tid begynder testkørslerne på den nordlige strækning. Herefter udestår de sidste myndighedsgodkendelser før åbningen i august. Dermed vil Letbanen forbinde otte kommuner og skabe direkte adgang til de mange arbejdspladser langs Ring 3, to hospitaler, DTU og andre uddannelsesinstitutioner og ikke mindst centrale S-togsstationer – faktorer, der ventes at øge pendlerandelen yderligere.

”At så mange passagerer allerede nu benytter Letbanen til deres daglige pendling understreger behovet for nem og fleksibel transport på tværs af kommunerne. Vi glæder os til, at vi i august 2026 også kan åbne for den nordlige strækning, så Letbanen kan servicere borgere og arbejdspladser og bidrage til udviklingen i alle de involverede kommuner,” siger driftsdirektør Søren Boysen fra Hovedstadens Letbane.

Styrket fokus på drift, sikkerhed og stabilitet i 2026
Kort før åbningen af den sydlige strækning indtraf der en alvorlig trafikulykke, hvor en cyklist omkom. Derudover har der været flere hændelser, hvor biler er kørt ind på sporet. Selskabet har på den baggrund gennemført erfaringsopsamling, vidensdeling og fælles hændelsesanalyser med de involverede leverandører og driftsoperatøren, Metro Service.

I indkøringsfasen har driftsstabiliteten ligget på 71%, og der forventes en støt forbedring gennem 2026. Samtidig fortsætter Letbanen sin brede sikkerhedsindsats målrettet både trafikanter og borgere i forbindelse med fuld ibrugtagning af hele strækningen. I samarbejde med de lokale vejmyndigheder er der opsat mere skiltning langs strækningen, der planlægges afstribning i flere kryds, lige som mulighederne for bedre belysning undersøges.

”Sikkerheden har altid førsteprioritet, både offentlighedens og medarbejdernes. Vi samarbejder med alle relevante myndigheder og trækker på erfaringer fra ind- og udland for at Letbanen kan eksistere sikkert sammen med øvrige trafikanter, og for at sikre arbejdsmiljøet for alle vores medarbejdere,” siger Søren Boysen.

Fakta om Hovedstadens Letbane

•    Hovedstadens Letbane er 28 kilometer lang, og strækker sig fra Ishøj i syd langs Ring 3 til Lundtofte nord for Lyngby. 

•    Hovedstadens Letbane har i alt 29 stationer, der forbinder 8 kommuner i Region Hovedstaden, og som tilbyder nem adgang til hospitaler (Herlev og Glostrup), Danmarks Tekniske Universitet og en lang række andre store uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

•    Den sydligste halvdel af letbanestrækningen – fra Ishøj til Rødovre Nord – blev indviet den 26. oktober 2025. Den nordlige halvdel af strækningen åbner til august.

•    Passagerer kan skifte mellem Letbane og S-tog på 6 stationer: Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby.


Læs årsrapporten i sin helhed hér

Årsrapport 2025