Der er i øjeblikket enkelte aflysninger i driften. Der henvises til rejseplanen.dk for at se næste forventede afgang. På perronens informationsskærme vises, hvornår næste tog forventes at ankomme til perron.

Vedligeholdelsesarbejde og driftsforstyrrelser på letbanestrækningen mellem Rødovre Nord og Lundtofte kan kræve, at dele af eller hele Letbanen-driften må indstilles.
I sådanne tilfælde indsætter vi erstatningsbusser, der vil køre samme rute som Letbanen og stoppe ved alle Letbanens stationer.
Rejsetiden med erstatningsbusserne vil særligt i myldretiden vare længere end med Letbanen.
Du kan klikke på kortet her på siden for at se, hvor præcis erstatningsbusserne holder.