I december 2022 meldte Hovedstadens Letbane ud, at projektets risikobillede pegede på, at det ville blive svært at overholde det planlagte anlægsbudget. Vurderingen dengang var, at der ville blive tale om en merudgift på 10-15 procent.

En gennemgribende revurdering af projektets anlægsbudget har ført til en opskrivning af projektet på 1,1 milliard kr. inkl. reserver, hvilket er på niveau med den tidligere udmeldte forventning til det kommende budget.

”Som i mange andre store dele af samfundet, er Hovedstadens Letbane også blevet ramt af de globane udfordringer, der har fulgt i kølvandet på Covid-19, og som yderligere er blevet forstærket af krigen i Ukraine. Projektet er født med stor kompleksitet, så udefra kommende udfordringer med både forsyningskæder og mangel på kvalificeret arbejdskraft, har været væsentlige årsager til, at vi efter et omfattende budgetarbejde opskriver anlægsbudgettet med 1,1 mia. kr. Opskrivningen svarer til ca. 13 procent af anlægsbudgettet og ligger i størrelsesorden med vores udmelding fra december 2022”, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.

Selskabet bag Letbanen har desuden opdateret det samlede langtidsbudget, så det imødekommer den nødvendige forøgelse af anlægsbudgettet. Samtidig er driftsøkonomien opdateret, uden at det har ændret på de oprindelige økonomiske forudsætninger.

Forøgelsen af anlægsbudgettet betyder, at Region Hovedstaden og hver af de kommunale ejere fra 2025 skal bidrage med en årlig ekstrabetaling.

Fakta om Letbanens økonomi

Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster osv.), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.
Anlægsbudgettet er på 9,3 mia. kr.
Årlige indbetaling fra ejerne forhøjes fra 2025 med 33 mio. kr. fordelt med 19 mio. kr. fra kommunerne og 14 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at selskabets samlede anlægsgæld skal være tilbagebetalt i 2069.Dette indebærer en forlængelse af tilbagebetalingstiden med 10 år, hvilket selskabets ejere nu drøfter med staten.
Driftsøkonomien indgår som en del af det samlede langtidsbudget, som rapporteres i selskabets årsrapporter på hjemmesiden.
I forbindelse med det opdaterede anlægsbudget er der udarbejdet en ny passagerprognose og et nyt driftsbudget. Det har ikke ændret på de oprindelige økonomiske forudsætninger.
Den formelle godkendelse af det ændrede anlægsbudget sker på interessentskabsmødet den 22. juni og derefter hos de enkelte ejerkommuner og i Region Hovedstaden.

Fakta om Letbanen

Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden.
Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs.
Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.
Den største letbanestation bliver Lyngby med ca. 6.500 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Herlev, Glostrup og Buddinge.
Letbanen får en forventet tophastighed på 70 km/t. Gennemsnitshastigheden vil være på ca. 30 km/t, inkl. stop ved stationer.
14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt på sigt. De første år efter åbning forventes passagertallet at være lavere.
Der kan være ca. 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser.
Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ligger i Glostrup, hvor der er etableret spor og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, arbejdskøretøjer samt faciliteter til ca. 250 medarbejdere.
Hovedstadens Letbane forventes at åbne i 2025.
11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Få e-mails om letbanearbejdet og trafikomlægninger