Fra 30. august og hele september skal vi lægge asfalt på Nordre Ringvej og Herlev Ringvej – mellem Slotsherrensvej og motorvejsafkørslen ved Herlev Hospital. Her kan se hvor og hvornår, vi planlægger at spærre for trafikken på ruten. Datoerne kan dog rykke sig, da asfaltarbejde er meget afhængig af vejrforholdene – så hold dig opdateret her på siden. Der vil desuden være tydelig skiltning af omkørselsruter ude langs strækningen.

Plan for omkørsler i det nordlige spor - fra Ejby Industrivej og op gennem Herlev

Onsdag den 18. til fredag den 20. september:
Spærring af Herlev Ringvej mellem Hjortespringvej og Herlev Hovedgade i vejens venstre side set mod nord. Hvis du kommer fra Gladsaxe, kan du kun dreje til højre eller venstre ved Hjortespringvej og skal derfor dreje til højre ad Hjortespringvej > Vindebyvej > Herlev Hovedgade for at komme mod København og Glostrup. 

Under arbejdet er Herlev Bygade spærret for ind- og udkørsel, og du kan benytte Herlevgårdsvej i stedet. Kobbervej er åben som normalt.

Fredag den 20. kl. 18 til mandag den 23. september kl. 05: 
I krydset ved Borgmester Ib Juuls Vej og Tornerosevej skal vi lave weekendarbejde fra fredag den 20. kl. 18 og frem til mandag den 23. september kl. 5. Arbejdet betyder, at der vil være et spor farbart i hver retning langs Herlev Ringvej.

I tidsrummet kl. 8-12 lørdag den 21. september spærrer vi for indkørsel til Herlev Hospital fra Herlev Ringvej ved Borgmester Ib Juuls Vej. For ind- og udkørsel til Tornerosevej skal du benytte krydset ved Hjortespringvej.

Mandag den 23. september:
Herlev Ringvej spærret mellem Herlev Hovedgade og Hjortespringvej i vejens højre side mod nord. 

Hvis du kommer fra Glostrup/København, kan du benytte Herlev Hovedgade > Novembervej > Motorring 3 > Afkørsel 20. Bilister fra Ballerup kan benytte Vindebyvej > Hjortespringvej.

Mandag den 23. kl. 19 til onsdag den 25. september kl. 05:
Mandag den 23. kl. 19 går vi i gang med asfaltarbejdet i krydset ved Hjortespringvej. Det betyder, at der kun vil være et spor farbart i hver retning langs Herlev Ringvej. I perioden, hvor der arbejdes, vil det ikke være muligt at køre ind og ud ved Hjortespringvej v. Herlev Ringvej. Du kan i stedet benytte Herlev Hovedgade og Vindebyvej. For ind- og udkørsel til Tornerosevej skal du benytte krydset ved Borgmester Ib Juuls Vej.

Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne.

Onsdag den 25. til fredag den 27. september: 
I nætterne mellem onsdag den 25. og fredag den 27. september bliver det nordgående spor mellem Hjortespringvej og Motorring 3 spærret, så bilister der skal mod Gladsaxe, kan med fordel benytte Herlev Hovedgade > Novembervej > Motorring 3 > Afkørsel 20 Gladsaxe V.

Resten af september ...
Datoerne for det resterende asfaltarbejde i Herlev, Glostrup og Rødovre vil blive lagt her på siden, i takt med at arbejdet skrider frem og vi har en tilpasset plan.

Arbejdet vil dog resten af september fortsætte i det sydgående spor fra nord og bevæge sig ned mod Glostrup.

For cyklister og gående
Cyklistister og gående skal ikke ud i de større omkørsler som bilisterne. Man vil blive ledt rundt om arbejdsområdet, men kan fortsat gå og køre på Ringvejen.

Vi henviser til Din Offentlige Transport for ændringer af busruter