Testkørsel af Letbanen

Testkørslerne foregår fra Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter til Glostrup Station. Det dækker: 

• Kontrol- og vedligeholdelsescentret
• Stationer:
  • Glostrup Station
  • Glostrup Hospital
  • Glostrup Nord Hersted
  • Glostrup Ejby
  • Rødovre Nord
• Vejkryds (syd mod nord): 
  • Søndre Ringvej – Engtoftevej/Christiansvej
  • Søndre Ringvej/Nordre Ringvej – Hovedvejen
  • Nordre Ringvej – Vestervej
  • Nordre Ringvej - Kindebergvej
  • Nordre Ringvej – Nordstjernevej (Psykiatrisk Center Glostrup)
  • Nordre Ringvej – Gamle Landevej/Mellemtoftevej
  • Nordre Ringvej – Hersted Industrivej (gangsti)
  • Nordre Ringvej – Fabriksparken
  • Nordre Ringvej – Frederikssundsmotorvejen/Jyllingevej
  • Nordre Ringvej – Ejbydalsvej
  • Nordre Ringvej – Ejby Industrivej/Brabrandsvej
• Kommuner: Glostrup Kommune og Rødovre Kommune.

Siemens Avenio-toget er et standardtog, og at det derfor som koncept og tog er blevet testet i blandt andet Doha, Haag og München.

Der er dog alligevel mindre variationer mellem togene i de forskellige byer. Variationerne skyldes, at vores letbanetog naturligvis er produceret til at passe til de behov, der er specifikt for ”vores bane”. Det er en af grundene til, at man er nødt til at teste toget grundigt - alle ændringer kræver nemlig en ny typegodkendelse. Hvis man laver ændringer, skal man have en ny godkendelse, og det foregår gennem testning. 

En anden årsag er, at man ikke bare kan sætte nye tog i drift uden testning. Man er nødt til at teste, hvorvidt toget kan udføre sine basale funktioner uden problemer. Man er med andre ord nødt til at sikre sig, at der ikke er nogle produktionsfejl på det enkelte tog, så vi alle i fremtiden sikkert kan tage letbanen. 

Udover test af tog er det også nødvendigt at teste samspillet imellem tog og de forskellige systemkomponenter for hele systemet. F.eks. samspil mellem tog og vejkryds, tildeling af togruter, kontrol af kørestrøm …

I planlægningen af anlægsarbejdet har vi prioriteret at gøre en delstrækning færdig til testkørsler først. Den kalder vi for Functional Section.

Det er den aktuelle, som vi begynder at teste på nu. På den resterende strækning mangler vi stadig at bygge infrastrukturen færdig. Men i takt med, at de delstrækninger også bliver færdiggjort, vil det være muligt at udvide med test- og prøvekørsler på dem også. Det vil forventeligt ske i 2025.

De varer forventelig til slutningen af året.

Senere kan der udføres trial runs - altså prøvekørsler, hvor man “øver driften”. De fortsætter, indtil vi får den endelige godkendelse til at køre med passagerer og går i drift.

I dagtimerne under for lygtetændingstid og myldretid. Typisk mellem 9-15 og i nogle tilfælde fra 17 og frem til lygtetændingstid.

Det vil variere alt efter hvad, der skal testes på dagen. Men samlet set bliver der udført test- og prøvekørsler i et omfang, der svarer til det, vi udfører for Metroen, inden en ny linje sættes i drift. Her er der f.eks. kørt over 100.000 kilometer på nogle af linjerne.

Det er ikke til at sige, om vi kommer til at køre en smule mindre eller en smule mere. Der er tale om mange tusind kilometer, inden de første passagerer kommer ombord.

Vi kører så meget med toget, at de også skal vedligeholdes. Det er også god træning af vedligeholdelsen.

5-10 kilometer i timen på den allerførste tur.

Allerede på første dag vil togene dog sandsynligvis komme op på 40-50 kilometer i timen på de længste og mest lige stræk.

Inde på KVC kører togene allerede 20-30 km i timen

Senere i testforløbet når vi helt op på 70 km/t. Strækningen mellem Jyllingevej og Fabriksparken er f.eks. 2 km. lang, helt lige og uden hindringer på sporet. Så der vil toget komme op i den fart, som vi også vil se i drift.

I andre zoner ude på strækningen er vi nødt til at køre langsommere end projekteret/de almene hastighedsbegrænsninger. Det skyldes faren for, at kollisioner med andre trafikanter vil skade f.eks. kørestrømsmaster. Det gælder selvfølgelig også ved stationer og i vejkryds.

Vi tester fritrumsprofilen - altså om toget kan køre på strækningen uden at støde ind i perroner og andre dele af infrastrukturen. Signalering (togsignaler og sporskifter) og prioritet ved vejkryds (signalsystemet).

Toget har forskellige sensorer, der registrerer accelleration, opbremsning, temperatur, ventilation osv. alle data lagres og bliver analyseret, så vi kan afgøre, om toget opfører sig som det skal, når det kører ude på strækningen.

Hele systemet er indrettet, så det er sikkert, hvis alle følger færdselsreglerne.

Først og fremmest skal man i overgange følge anvisningerne fra trafiklys, signal ved fodgængerovergange osv.

Processen er lysreguleret. Uanset hvilken hastighed toget kører med, så følger signalsystemet med.

Det giver grønt lys til toget, når det er togets tur til at få grønt. Og der er grønt lys for toget, indtil toget har passeret - også hvis det triller igennem med 5 kilometer i timen.

Vi benytter ikke yderligere signalering, når vi kører igennem. Vi ringer for eksempel ikke med klokken, medmindre der er noget eller nogen i vejen for toget.

Nej, togene må ikke tage passagerer med, før de er endelig godkendt til passagerer.

Ja – men kun i overgange, hvor der er fodgængerfelt.

Så vil togsættet blive bugseret hjem til kontrol- og vedligeholdelsescentret med hjælp fra et andet togsæt.

Stationerne vil ikke være afspærret. Flere af perronerne bliver i øvrigt allerede i dag brugt som gangveje til bus.

Det vil ikke være forbundet med fare at opholde sig på perronerne.

Der er en letbanefører i toget, som fører det forsigtigt forbi perronerne. Togene skal holde stille på perronerne de fleste gange under test. Vi kommer aldring til at køre 70 km/t forbi stationer.

Vi sætter strøm på køreledningerne på strækningen lige syd for Glostrup Station ved Bromarksvej og op til Lyskær-vejkrydset ved Herlev Syd station.

Strækningen fra Glostrup Station til Rødovre Nord er vores teststrækning, hvor vi skal teste letbanesystemet og selve letbanetogene.

Køreledningerne hænger i ca. 5,5 meters højde, hvor man ikke kan nå ledningerne.
Overholder køretøjer den lovmæssige højde på 4,1 meter, er der ingen fare for at køre under Letbanens køreledninger i kryds og ved overkørsler.

Der er ingen spænding i skinnerne, så du kan sagtens køre på og gå over dem (de steder, man skal krydse).

Letbanen kører på 750 Volt jævnspænding, og det er livsfarligt at komme for tæt på Letbanens kørestrøm. Der er 1,75 meters sikkerhedsafstand til køreledningerne.

Spændingen er på 750 Volt. Det er livsfarligt at komme for tæt på Letbanens kørestrøm. Hold altid 1,75 meters sikkerhedsafstand til køreledningerne.

Alle køreledninger bliver monteret sikkert. Men skulle det ske, at de bliver revet over, f.eks. af et højt køretøj med en lift, vil strømmen i hovedreglen blive afbrudt. Der er dog en risiko for, at der fortsat kan være strøm i en nedrevet ledning.

Over tid vil ledningerne naturligt blive slidte og risikoen for, at de kan falde ned, øges. Men som med alt andet materiel i trafikken, vil vores køreledninger løbende blive tilset, så de netop ikke når at blive defekte.  

Letbaneføreren kontakter Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter, der sender opkald direkte til brandvæsenet og politiet gennem et lukket kommunikationssystem. Beredskabet kommer og ’jorder’ kørestrømmen, så man er sikker på, ingen kan komme til skade.

Ryger en køreledning ned, vil strømmen i hovedreglen blive afbrudt. Der er dog en risiko for, at der fortsat kan være strøm i en nedrevet ledning.

Ring 112 og meld, hvor ledningen er revet ned eller er faldet ned. Bliv altid stående eller holdende, hvis du er tæt på – kom ikke tættere på køreledningen og afvent beredskabet.